Gå til hoved indhold

Brug omgivelserne

Nyd de smukke gårdhaver eller en gåtur rundt om Rygårdcentret og prøv fitnessbanen og petanquebanen.

Frisk luft styrker immunforsvaret og øger dit velvære. Derfor opfordrer vi til, at du sammen med dine pårørende og de øvrige beboere kommer udenfor.

Der er gangstier hele vejen rundt om Rygårdcentret, og på ruten er der flere bænke. Du kan eventuelt låne en kørestol.

Ved opgang 16 finder I petanque-banen. Petanquekugler kan I låne i afdelingen eller hente i jalousiskabet ved billardbordet i foyeren.

Haverne

Vi har to gårdhaver, Byhaven og Gårdhaven, hvor der er kanariefugle og træningsudstyr til balancen.

Senior-fitness

Ved det grønne areal ud mod Niels Andersens Vej er bygget en senior-fitness-bane, der er en oplagt aktivitet alene, med de andre beboere eller med familien.

Strandvejen, Mindelunden og Hellerup Kirkegård

Strandvejen med de mange specialbutikker og caféer ligger ikke ret langt væk. Mindelunden ligger lige ovre på den anden side af Tuborgvej, og vi er nabo til Hellerup Kirkegård, der regnes for en af de smukkeste kirkegårde i Danmark og altid er et besøg værd.

Hæfte om aktiviteter på Rygårdcentret

I administrationen kan du få udleveret vores hæfte ’Dette kan du lave på og omkring Rygårdcentret’.

Læs mere på kommunens hjemmeside om seværdigheder i nærområdet