Gå til hoved indhold

Beboer- og pårørenderåd

På Rygårdcentret har vi et valgt beboer- og pårørenderåd.

Rådets opgave det er at fungere som et forum for dialog mellem beboere og pårørende samt ledere og medarbejdere i tilrettelæggelse af de bedst mulige forhold for beboerne.

Hvis du har mulighed for at deltage i de fem årlige møder, kan du få indsigt i de tiltag og det arbejde, der udføres på Rygårdcentret. Rådet skal holde møde mindst tre gange om året, men vi har valgt at mødes mindst en gang i kvartalet.

Rådet bliver inddraget, når der skal fastlægges retningslinjer for det daglige liv i og omkring boligerne. Eksempler er arbejdsrutiner, kostplaner, pleje og omsorg, aktiviteter, samvær m.m.

Det er rådets opgave at drøfte væsentlige problemstillinger, inden ledelsen træffer beslutning. Rådet kan komme med indstillinger til ledelsen, hvis rådet ønsker ændringer. Når ledelsen har truffet afgørelse i den enkelte sag, får rådets medlemmer besked.

Rådet skal høres om de tilsynsrapporter, som Gentofte Kommune udarbejder i forbindelse med tilsyn.
Alle medlemmer og suppleanter til rådet har tavshedspligt med hensyn til eventuelle personfølsomme oplysninger. Tavshedspligten er også gældende efter hvervets ophør.

Referat fra møderne bliver bragt her på siden – se linket nederst på siden – og i ’Rygårdstidende’.

Har du punkter, som du ønsker behandlet på møderne, skal du skrive til beboer- og pårørenderådet. Læg brevet i receptionen ved husets hovedindgang.

Du kan også skrive til rådet på rygaardcentret@gentofte.dk

Der er valg til rådet i 1. kvartal i lige år.

Læs det seneste referat