
Velkommen til dig og dine pårørende her til Rygårdcentret. Vi glæder os meget til at være sammen med dig og skabe et indholdsrigt liv, hvor din indflydelse vil gøre sig gældende, og hvis du har lyst, vil du blive medinddraget i planlægningen af de forskellige aktiviteter.
Vi ønsker at skabe et godt samarbejde med dig og dine pårørende, og derfor er du altid velkommen til at kontakte personalet, gerne din kontaktperson, hvis du har spørgsmål eller ønsker flere informationer.
Her på hjemmesiden kan du finde oplysninger til kommende beboere, nuværende beboere, pårørende, frivillige og jobsøgende.
Afdelingerne
Rygårdcentret har fem plejehjem og et daghjem:
- Egelunden 1. sal med 20 plejehjemsboliger,
- Egelunden 2. sal med 20 plejehjemsboliger, heraf specialiserede pladser til yngre demente,
- Kastanjelunden med 20 plejehjemsboliger,
- Birkelunden med 20 plejehjemsboliger,
- Poppellunden med 22 plejehjemsboliger, specialiseret demens afdeling,
- Daghjemmet, Blomsterlunden, er delt i tre mindre grupper. Der er åbent alle hverdage for op til 40 borgere dagligt.
Derudover består Rygårdcentret af en Serviceafdeling med rengørings- og køkkenpersonale.
Administration og ejendomsservice på Rygårdcentret, er under ekstern ledelse.